Sven Wichmann går på pension som frivillig fra Tisvilde Bios venner efter 31 år

Vores allesammens Sven Wichmann har besluttet at gå på pension fra sin velkendte rolle i at byde velkommen før filmen i Tisvilde Bio, som han har gjort de seneste 31 år; selvom han vil fortsætte med at komme i biografen og bidrage til den gode stemning.

Vi vil selvfølgelig gerne takke ham og sende ham godt afsted sammen med jer. Derfor håber vi at alle frivillige har lyst til at komme til Åbent Hus lørdag d. 18. november i biografen mellem kl. 13.30 og 15.00, hvor vi vil fejre Sven med hjemmelavede vafler og andet godt i Svens ånd.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Tisvilde Bios Bestyrelse