Pas på hinanden

Corona fortsætter med at hærge over landet, og det er mere end før vigtigt at vi passer på vores kunder og ikke mindst hinanden. Generelt er det indtrykket, at der gøres et godt stykke arbejde og at vi har styr på situationen.

Alligevel er det vigtigt at vi ikke bliver trætte af denne nærmest ”nye normal”

Derfor:

  • Husk mundbind fra når du kommer til du går.
  • Sprit hænder af når du kommer og går
  • Hvis du er syg – så bliv hjemme.
  • Hvis du bliver smittet med Covid-19 er det meget vigtigt, at du kontakter formanden hurtigst mulig – så vi kan foretage nødvendige foranstaltninger.
  • Hvis du har være i kontakt med smittede – bliv hjemme. (også hvis du har været i udland). Mød først op efter selvkarantæne eller når du er rask og testet negativ. Følg de almene anvisninger.
  • Hold afstand. Det kan være svært bag skranken, men gør jeres bedste og vis hensyn.
  • Minimer kontaktpunkter mellem kunder og dig selv. Brug stregkoderne til slik, Undgå papir billetter
  • Frivillige bag skranken skal sprittet kopholdere, gelænder og alle kontaktflader af før hver forestilling. Hvis i tvivl hvordan og i hvilket omfang? Kontakt Margit.
  • Biografsalen har efter gældende regler plads til 91 personer. Der må pt. max være 50 i salen, og der sælges stadig kun 40 billetter. Afstandskravet er her vigtigst. Det administrerer billetsystemet heldigvis i overvejende grad.

Frivilligfesten til februar er udsat på ubestemt tid. Så snart vi er i en situation hvor vi kan samles uden at være bekymret, vil vi planlægge en ny dato for at feste. For feste har vi vel alle lidt behov for i denne tid, men mådehold er medicinen før vi kan slå os løs.

Hilsner

Jacob Trock

Formand